De fleste fly lander i dag med autopiloten sat til, men piloten er ikke sat ud af spillet. Han kan til hver en tid overtage kontrollen og gør det i de fleste tilfælde også, når flyet er meget tæt på landingsbanen. På den måde har piloten fuld kontrol over flyet, hvis der fx sker noget uforudset på landingsbanen, så landingen må afbrydes.
Indflyvning med instrumenter – som piloter selv foretrækker at kalde manøvren – begynder 16 kilometer fra lufthavnen. Her fanger flyets radiomodtager to radiostråler fra lufthavnens ILS-system (instrument landing system). Den ene stråle kommer fra en sender for enden af landingsbanen og dirigerer flyet ind på den rette kurs, så det lander på centerlinjen. Den anden stråle kommer fra en sender i starten af landingsbanen og viser den glidevinkel, flyet skal følge for at ramme starten af landingsbanen. I flyet ses de to radiosignaler som et trådkors og et fly.
Autopiloten sørger for at holde kursen, så flyet er på trådkorset, mens piloten konstant overvåger, at landingen går glat. Fly kan dog lande helt automatisk, hvis både flyet og lufthavnen har det nødvendige udstyr.
