Får vi alle brune øjne i fremtiden?

Genetikken bag øjenfarve er meget kompliceret og involverer mindst tre gener, som koder for forskellige pigmenter.

Spørgsmålet bliver lettere at svare på, hvis man forestiller sig, at den genetiske baggrund for øjenfarve er helt simpel og kun omfatter et gen, der producerer brunt pigment.

Genet siges at være dominerende, fordi barnet kun behøver at nedarve én fungerende udgave af det fra enten sin far eller mor for at danne pigmentet og få brune øjne, mens det skal have to defekte udgaver for slet ikke at producere pigment og blive blåøjet.

Funktionelle og defekte gener

I daglig tale siger man, at der findes et dominerende gen for brune øjne og et vigende gen for blå øjne, men genetisk set er der kun tale om ét gen, der enten kan være funktionelt eller defekt.

Fordelingen af folks øjenfarve er fastlagt

En stor del af de brunøjede bærer altså den defekte udgave, uden at det kan ses, og det vil blive nedarvet til halvdelen af deres børn. Medmindre det “vigende gen” er skadeligt, bliver det ikke sorteret fra i genpuljen. Derfor vil den dominerende og den vigende udgave af genet fortsætte med at eksistere i befolkningen, og deres indbyrdes forhold vil være konstant. Fordelingen af folks øjenfarve er altså lagt fast.

To gener bestemmer vores øjenfarve

De to pigmentgener EYCL3 og EYCL1 danner henholdsvis brunt (B) og grønt (G) pigment, og de findes begge i defekte udgaver, b og g, som giver meget mindre farve til øjnene.

B dominerer over G, der igen dominerer over b og g. Et barn arver én udgave af hvert gen fra hver af sine forældre.

Hvis barnet kun har arvet defekte udgaver af pigmentgenerne, kommer farven næsten ikke til udtryk i øjnene, og så bliver øjenfarven blå.

Pigment i klumper giver grå øjne

Andre øjenfarver end brun, grøn og blå skyldes ikke kun typen af ­pigment, men også dets placering og mængde. Ifølge en teori skyldes grå øjne de samme pigmenter som blå øjne, men de er samlet i større ­“klumper”, der spreder og reflekterer lyset anderledes.

Det svarer til, at små partikler i atmosfæren får himlen til at synes blå, mens større vanddråber gør regnvejrshimlen grå. Den genetiske betydning for grå øjne menes primært at ligge i de gener, der bestemmer mængden og placeringen af pigment.