Er alle planeter og måner runde?

I 2006 vedtog Den Internationale Astronomiske Union definitionen på planeter og dværgplaneter, og den besluttede, at et himmellegeme kun er en planet eller en dværgplanet, hvis dets masse er så stor, at himmellegemet er formet kuglerundt af sin egen tyngdekraft.

En planets tyngdekraft er altså så kraftig, at den overvinder de kræfter, for eksempel elektriske, der kunne give den en anden form end rund. Astronomerne tillader dog en ujævn overflade, og at planeter ikke er helt kugleformede. Nogle planeter, for eksempel Jorden, kan nemlig bule lidt ud på midten på grund af deres rotation. Forskellen på planeter og dværgplaneter er, at planeterne ligger i en bane om Solen helt for sig selv.

Der er ingen tilsvarende regler for måner. De kan have mange forskellige former, og det er derfor kun Solsystemets største måner, der er runde. Resten er typisk det, astronomerne kalder kartoffelformede. Når månen bliver tilstrækkeligt tung, bliver den imidlertid rund.

Hvis månen er af klippe, sker det ved en radius på 300 kilometer, mens en måne af is som for eksempel Saturns måne Mimas blot skal have en radius på 200 kilometer.