Er der jordskælv midt på kontinenterne?

Man skulle tro, at man er i sikkerhed, hvis man bor langt fra klodens pladegrænser. Men det er ikke helt tilfældet.

Jordskælv (gule prikker) opstår oftest langs pladegrænserne.
Claus Lunau
Jordskælv (gule prikker) opstår oftest langs pladegrænserne.

Spændingerne i jorden opbygges, fordi plader­ne i grænseområderne presses ned under hinanden, stryger langs med hinanden eller tvinges fra hinanden. Man skulle derfor tro, at bor man i et område, der ligger langt fra ­sådanne pladegrænser, er man i sikkerhed for jordskælv. Men det er ikke helt tilfældet.

Selv midt inde på kontinentalpladerne kan der opbygges spændinger i skorpen som følge af aktiviteten langs pladegrænserne. Og det kan give sig udslag i helt uventede jordskælv, som fx det ved Tennant Creek i Australien i januar 1988, hvor jordskælvet havde en styrke på cirka 6,5 på richterskalaen.

Jordskælv midt på et kontinent, som det i den indiske by Latur i 1993, er sjældne.

Et andet eksempel var Latur i Indien i 1993, som havde et richtertal omkring 6,4, og som kostede knap 8000 mennesker livet. Disse sjældne jordskælv sker cirka hvert tiende år, og man kan ikke forudsige, hvor de sker næste gang.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.