Findes glas naturligt?

De fleste forbinder nok begrebet glas med fx vinduer. I naturen forekommer glas dog ikke som et sådant transparent materiale.

Når man videnskabeligt taler om glas, har det en bredere betydning, idet det betegner ethvert fast materiale, som ikke har en krystallinsk struktur, og som viser en “glasovergang”, når det varmes op. Det betyder, at glasset ved opvarmning går fra en tilstand som et hårdt og skørt materiale til en sejtflydende gummi­agtig tilstand.

I naturen dannes glas typisk i forbindelse med vulkanudbrud. Udgangspunktet er lava med en kemisk sammensætning, som svarer til, hvad der i undergrunden ville blive til granit, hvis den fik tid nok til at størkne. Når en sådan glohed lava slynges ud fra vulkanen og lynafkøler, vil den i stedet for at udkrystallisere i forskellige mineraler størk­ne­ i en ensartet masse uden krystalstruktur.

Den mest spektakulære form for vulkansk glas kaldes obsidian, der opstår, når lava med en særlig kemisk sammensætning lynafkøles. Denne bjergart er et sort eller mørk grønligt glasagtigt materiale. Hvis man forsøger at bearbejde obsidian, vil det brydes i tilfældige retninger og danne meget skarpe brudflader. Det opfører sig dermed meget som flint, og det er da også blevet brugt til fremstilling af knive og pilespidser af stenalderfolk.