Har havdyrs farver en funktion?

Generelt gælder det, at dyr har kropsfarver, fordi de enten ønsker at blive set eller vil undgå at blive set. Mens camouflagefarver skjuler dyret for rovdyr eller deres bytte, gør iøjnefaldende farver dyret genkendeligt for artsfæller eller signalerer, at det er farligt.

I havet opfører sollyset sig anderledes end på landjorden, og havdyrene har tilpasset deres farver til forholdene. I havet udviskes lyset gradvist for hver meter, man dykker ned. Hvor meget afhænger af vandets klarhed, men ved cirka 1000 meters dybde er alt lys væk, så her kan dyrene intet se uden hjælp fra lys.

Ved 1000 meters dybde er alt lys væk, men nogle arter skaber deres eget.

De enkelte farver i sollyset absorberes i forskellig grad af vandmasserne. Rød er den første farve, der forsvinder. Rød yder således en vis camouflage, og mange blæksprutter og fisk er derfor røde. Blå når længst ned, men ved cirka 90 meter er den stort set også væk. På de dybder er dyr derfor ofte blålige eller sorte.

Med en lys bug og en mørk ryg er dyret svært at se både oppefra og nedefra.

I havet kan dyr desuden blive set både oppefra og nedefra. Og her spiller lyset også en rolle. Mange havdyr har en hvid bug, der gør dem usynlige set nedefra, og en mørk ryg, der gør dem svære at se ovenfra.

I koralrev lever der et utal af arter, men ofte er der kun få individer af hver art. For at kunne genkende artsfæller, fx i forbindelsemed parring, har koralrevsfisk ofte kraftige farver.