Hvad er en rød kæmpe?

I langt de fleste af universets stjerner skabes energien, når brint smelter sammen og forvandles til helium i stjernens kerne. Tyngdekraften presser stjernens gasser sammen, så trykket og temperaturen i stjernens indre er høje nok til, at denne fusionsproces kan foregå. En stjerne som Solen brænder stille og roligt gennem milliarder af år. På et tidspunkt vil Solen dog løbe tør for brændstof i kernen. Brinten vil være brugt op, og der vil kun være helium tilbage. Det sker om seks milliarder år.

Mellemstore stjerner som Solen har dog et ekstra trick i ærmet, så de ikke bare brænder ud, når brinten i kernen er sluppet op. Kernen af helium falder nemlig sammen, når der ikke længere er fusionskraft til at modstå tyngdekraften, og det får temperaturen til at stige. Varmen stråler ud til den brint, der stadig er uden for kernen, hvilket sætter sammensmeltningen af brintkerner i gang.

I en kugleskal om kernen fusionerer brint til helium. Når det sker, svulmer stjernen kraftigt op, og stjernen bliver mange gange større. Til gengæld falder temperaturen på stjernens overflade, og så ændres dens farve også. Den bliver mere rødlig og bliver således til en rød kæmpe. Temperaturen i kernen kan blive så høj, at helium fusionerer til kulstof, men til sidst brænder stjernen ud, og det meste af dens stof ender som en diffus tåge.