Hvad er kunstig koma?

Kunstig koma er en ekstrem form for totalbedøvelse, hvor lægerne stort set sætter hjernen ud af funktion, således at patienten hverken kan bringes til bevidsthed eller kan reagere på nogen påvirkninger. Hjerterytme, blodtryk og åndedræt må under en kunstig koma opretholdes mekanisk eller ved hjælp af lægemidler.

En patient kan lægges i kunstig koma ved hjælp af bedøvelsesmidler eller ved nedkøling til en kropstemperatur på omkring 33 grader. Tilstanden er reversibel, hvilket betyder, at lægerne kan bringe patienten ud af komaen ved at indstille behandlingen.

Kunstig koma er altså en meget kontrolleret proces, der giver hjernen ro, og det kan i mange tilfælde være nyttigt. Ligesom kroppens andre dele har brug for hvile til at komme sig efter en skade, skal hjernen også have ro for at kunne udbedre ødelæggelserne.

De kan for eksempel være opstået efter manglende iltforsyning i forbindelse med en drukneulykke eller en blodprop, forhøjet tryk i hjernen efter et voldsomt slag mod hovedet eller en kemisk ubalance i hjernens nerveceller efter en overdosis narkotika.

Koma giver fred til at komme sig

Ofte vil man helt af sig selv gå i koma efter sådanne alvorlige ulykker, fordi hjernen skades så voldsomt, at den ikke længere kan fungere normalt. I mange tilfælde er det faktisk bedre for patienten, hvis hjernen forbliver i koma og dermed har fred til at komme sig efter skaderne.

Hvis patienten vågner for tidligt, skal hjernen nemlig bruge en masse energi og ressourcer på at forholde sig til for eksempel sanseindtryk, bevidste tanker og muskelbevægelser. Det kan forlænge helingsprocessen og i nogle tilfælde helt forhindre, at hjernen­ kommer sig efter skaderne.

Hvis lægerne skønner, at det bedste for en patient, der allerede er i koma, er at holde hjernen helt i ro, kan de altså vælge at forhindre opvågning ved at lægge patienten i kunstig koma. Når situationen senere – det kan være efter dage, uger eller måneder – vurderes at være under kontrol, kan behandlingen, der har frembragt den kunstige koma, ophæves igen.

Der er imidlertid ingen garanti for, at patienten i så fald vågner op til bevidsthed igen. Hvis hjerne­skaderne har været af en meget alvorlig karakter, kan den naturlige koma nemlig fortsat holde hjernen lammet.

Hjerneskanningerne er taget på forskellige tidspunkter af en opvågning fra en koma. Selv under en koma vil der dog stadig være en hel basal hjerneaktivitet.

Kulde giver hjernen ro

Patienter kan lægges i kunstig koma ved hjælp af nedkøling. Herved får hjernen den fornødne ro til at komme sig efter en skade.

1. Patienten bliver bedøvet for at forhindre kulderystelser under nedkølingen. Samtidig sørger en respirator for at opretholde åndedrættet.

2. Et drop med saltvand, der har en temperatur på blot fire grader, køler patienten ned indefra. Der bliver typisk givet to liter i løbet af 30 minutter.

3. To kuldetæpper med en temperatur på fire grader køler sammen med isposer, der lægges de mest udsatte steder, kroppen ned udefra.

4. Kropstemperaturen måles løbende med et termometer i blære, hovedpulsåre eller spiserør. Når kropstemperaturen er 33-34 grader, fjernes isposerne, og kuldetæppet indstilles til 33 grader. Under nedkølingen måles og overvåges patientens vigtige livsfunktioner konstant.

5. Efter endt nedkøling genopvarmes patienten, ved at temperaturen af kuldetæppet langsomt øges med 0,3 grader/time hen over ti timer. Bedøvelsen hæves, når kropstemperaturen kommer over 35 grader, og når kroppen har en temperatur på 36 grader, fjernes kuldetæppet.