Hvor kommer saltet i Det Døde Hav fra?

Saltet i Det Døde Hav kommer med Jordan­floden, som løber ud i søen. Selv om vandet i floden er ferskt, indeholder det alligevel en smule opløst salt. Da det Det Døde Hav ikke har et udløb, men kun mister vand gennem fordampning, hober saltet sig efterhånden op. Det vand, som fordamper, er stort set kemisk rent og efterlader sit indhold af salt i havet.

Når vandet i Jordanfloden overhovedet indeholder salt, skyldes det forvitring. For­vitring er en kemisk proces, der nedbryder sten og producerer opløste stoffer i form af ioner som Na+ (natrium) og Cl- (klor), der sammen bliver til køkkensalt.

Processen, som gør Det Døde Hav salt, er den samme, som over de mere end 4,5 milliarder år, Jorden har eksisteret, har gjort verdenshavene salte. De har jo heller intet afløb, men fordi Det Døde Hav er så lille, og klimaet er varmt og tørt, forløber processen langt hurtigere. Saltkoncentrationen i Det Døde Hav er 33,7 procent, mens den i oceanerne i gennemsnit blot er 3,9 procent.

Uden udløb skulle man tro, at Det Døde Hav på sigt løber over. Det gør det dog ikke, fordi klimaet i Jordandalen er så varmt og tørt, at der normalt fordamper lige så meget vand, som floden tilfører.

Jordanflodens udløb i Det Døde Hav gør søen salt. Det høje saltindhold giver vandet en høj massefylde, som blandt andet gør det langt nemmere at flyde i end fx almindeligt havvand.

Processen, der fører til, at mere og mere salt hober sig op, kaldes ­inddampning. Når koncentrationen af salt bliver tilstrækkeligt høj, når vandet en grænse, hvor det ikke længere kan indeholde mere salt – vandet er mættet. Fortsætter fordamp­ningen, passeres mætningspunktet, og saltet begynder at udfælde på fast form. Hvis alt vandet forsvinder, kan saltkrystallerne ­“høstes”. Er det ren natriumklorid – køkkensalt – kan det anvendes i fødevareindustrien og ellers i den kemiske industri.