Velvoksne hangiraffer kan måle op til fem en halv meter fra foden til toppen af hovedet, og halsen er da omkring to meter lang. Umiddelbart skulle man tro, at girafferne blev ramt af samme problem som en dykker, der bruger en for lang snorkel, nemlig at luften i røret ikke bliver fornyet ved hvert åndedrag.
Fysiologiske undersøgelser har imidlertid vist, at giraffer ikke har et større dødt luftrum, altså brugt luft, som indåndes igen, end andre pattedyr. Det skyldes, at girafferne sætter mere skub på udåndingsluften.
Luftens gennemsnitlige hastighed i giraffers luftrør er blevet beregnet til 180 cm/sekund, hvilket er omtrent dobbelt så hurtigt som hos os mennesker. Luftstrømmen i giraffers luftrør er faktisk så hurtig, at den er tæt på at blive turbulent. Det ville øge luftmodstanden og dermed forringe åndingseffektiviteten.
En girafs luftrør er kun omkring fire centimeter i diameter, og set i forhold til længden er det bemærkelsesværdigt snævert sammenlignet med andre pattedyr. Forskere mener, at det døde luftrum i luftrøret ville blive for stort, hvis det havde en større diameter.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.