Hvordan dannes olie?

Jeg har hørt, at olie kun dannes i et olievindue. Hvad er det egentlig?

Olie dannes, når organisk materiale udsættes for særlige tryk og temperaturer.
CORBIS/POLFOTO & CLAUS LUNAU
Olie dannes, når organisk materiale udsættes for særlige tryk og temperaturer.

Olien i undergrunden er ofte dannet med alger som udgangspunkt, men før algerne ender som olie, kræver det, at en række specielle forhold er til stede.

Oliedannelse kræver to ting. For det første skal organisk materiale begraves i et iltfrit sediment. Hvis der er ilt, er der nemlig også dyr, som nedbryder det organiske materiale, og så kommer der ingen olie. For det andet skal materialet udsættes for både et tryk og varme. Det sker ved, at der aflejres yderligere sediment ovenpå.

Geologerne taler om et olievindue be­stemt af den såkaldte geotermale gradient. Den geotermale gradient fortæller, hvor meget temperaturen stiger, når man går 100 meter ned i jorden. For at danne olie skal gradienten ligge mellem 1,8 °C og 5,5 °C pr. 100 meter. Den tunge råolie dannes ved de laveste temperaturer og tryk, for eksempel 40 °C i 1000 meters dybde.

Når olien er færdigdannet, skal den flytte sig til en anden bjergart, idet de bjergarter, der kan danne olie, er meget massive lersten og skifre, som olien ikke kan pumpes ud af. Olie er imidlertid lettere end den omgivende stenmasse og bevæger sig derfor mod jordoverfladen. For at undgå, at olien fordamper, må den porøse bjergart dog have et låg, fx et lerlag.

Fakta

Olie kræver bestemte tryk og temperaturer

Hvis alger skal omdannes til olie, kræver det ikke alene et iltfrit miljø, men også helt bestemte tryk og temperaturer. Geologerne kalder de steder, hvor de rette forhold er til stede, for olievinduet.

National Geographic

Læs mere om

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.