Et nylagt æg fra en fugl eller et krybdyr indeholder al den energi og næring, som fostret har brug for under udviklingen. Udefra har fostret kun brug for varme og ilt. Varmen kan fx komme ved, at fugleforældrene lægger sig på deres æg og udruger dem, eller ved at æggene graves ned.
Ilten kommer fra den atmosfæriske luft. Den trænger passivt ind i ægget gennem små porer i skallen og de underliggende hinder. Inde i ægget bliver ilten primært optaget af overfladen af en vævsstruktur, som kaldes allantois. Den er rigt forsynet med små blodårer, der er i forbindelse med fostret, og som er ansvarlige for, at ilten via blodet når frem til fostret. Tilsvarende bliver CO2 fra fostret bortskaffet via blodet og passiv diffusion ud af ægget, mens andre affaldsstoffer ophobes i hulrummet af allantois.
Et kalkunæg udveksler fx 27 liter gas – ilt, CO2 og vanddamp – i løbet af sin 28 dage lange inkubationsperiode. Det er først, når dyret kommer ud af ægget, at dets respiration bliver aktiv ved, at muskelbevægelser trækker luft ned i dets lunger.
Æggets blommemasse er en slags madpakke, som moren har givet fostret med i ægget. Omkring halvdelen af blommemassen består af vand, mens resten udgøres af forskellige former for proteiner, fedtstoffer og mineraler, som fostret har brug for under udviklingen. Næringen optager fostret gennem små blodårer, der kan sammenlignes med en navlestreng, idet de udgår fra fostrets blodsystem og fører ud i blommemassen.
Fostret har kun brug for varme og ilt udefra. Varmen kan fx komme ved, at æggene graves ned i sandet.
Et æg indeholder også æggehvide, som består af næsten 90 procent vand og en rest, som primært er forskellige proteiner. Biologerne mener, at æggehviden beskytter fostret mod bakterier, som er trængt ind i ægget, fordi mange af æggehvidens proteiner har en antibakteriel virkning.
Mængden af blommemasse i et æg varierer en del hos forskellige arter, da der er forskel på, hvor udviklede fostrene er, når de klækkes fra æggene. Fx er der fuglearter, hvor ungerne kan gå, svømme eller dykke kort efter klækningen, mens andre er så uudviklede, at de klækkes som nøgne og blinde og ikke er i stand til at bevæge sig rundt.
Det såkaldte amniote æg – et æg, der kan ånde – har enten en kalkholdig skal eller læderagtig skal. De tre hinder, chorion (1), amnion(2) og allantois(3), regulerer udvekslingen af ilt(A) og kuldioxid(B) med omgivelserne.

Æggeskallen har tusindvis af porer, som gør det muligt for ilt at trænge ind i ægget og for kuldioxid at slippe ud af ægget.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.