Hvordan opstår en storm?

Ordet storm bruges i mange sammenhænge.

I engelsksprogede lande indgår storm i både tropical storm, extratropical storm, thunderstorm, hailstorm og ice storm. I klimabæltet nord for troperne og helt op til de arktiske egne bruges ordet storm dog oftest om den ekstratropiske storm, når der inden for selve lavtrykssystemet findes vindhastigheder af stormstyrke, som er fra 24,5 m/s til 32,6 m/s.

En storm starter som en forstyrrelse

En storm dannes som en lille forstyrrelse på den zone, der adskiller varm og kold luft. Frontzonen er i konstant bevægelse, og hvor den varme luft bevæger sig frem, presses luften til vejrs, imens trykket ved overfladen falder. Med trykfaldet følger en øget bevægelse rundt om lavtrykkets centrum, efterhånden som der opstår en ligevægt mellem trykkræfterne ind imod lavtrykket og corioliskraften, som trækker al bevægelse mod højre på vores halvkugle.

I toppen af troposfæren foregår en lignende proces, hvor der dannes et lavtryk forskudt ind i den kolde luftmasse. Det forstærker bevægelsen af kold luft ind imod den varme luft, så processen forstærkes til en be­vægelse rundt om lavtrykket. Så længe processen ikke forstyrres af andre meteorologiske systemer, er der altså tale om en selvfor­stærkende proces, der trækker sin energi fra uligevægten mellem kold og varm luft.

Den kraftigste vind kommer oftest i koldfrontens kraftige regn-, hagl- eller tordenvejr eller lige efter i den kolde luft, som gerne trækker byger med sig. I de ekstreme tilfælde, hvor vindhastighederne kommer op i orkanstyrke, har det vist sig, at de kraftigste vindhastigheder måles i varmluften inden koldfronten, med en ekstra kraftig stribe af blæst få hundrede kilometer fra lavtrykkets centrum.