Hvordan opstår lydmurens brag?

Lydbølgerne fra et fly breder sig egentlig i alle retninger, men fordi flyet bevæger sig, bliver lydbølgerne foran flyet trykket sammen. Efterhånden som flyets hastighed stiger, bliver der også kortere mellem lydbølgernes top og bund. Når flyet kommer op på lydens hastighed, ca. 1220 km/t, er lydbølgerne foran flyet trykket så tæt sammen, at de danner en mur i form af en chokbølge.

Muren er normalt usynlig, men under bestemte vejrforhold kan man bogstaveligt talt se lydmuren som en kegleformet mur af bittesmå vanddråber. De bliver dannet af luftens fugtighed, når lufttrykket falder i dalen mellem to lydbølger.

Jo hurtigere flyet bevæger sig, jo spidsere bliver den kegle af lydbølger, som flyet trækker efter sig. Når disse tætpakkede lydbølger kommer ned til jorden, opleves de som et overlydsbrag. Lyd er jo netop de trykændringer, øret registrerer.

Et fly, der bevæger sig hurtigere end lyden, trækker en hale af overlydsbrag efter sig. Braget kan være meget kraftigt, og derfor måtte Concorden fx først bryde lydmuren, når den var over havet.