Hvordan sys blodårer sammen?

En af Carrels nyskabelser var at vende vrangen ud på blodårernes ender, så det kun var det indvendige af årerne, der mødtes og kom i kontakt med blodet. En anden var at fedte blodårer og instrumenter ind i vaseline for at forhindre blodet i at størkne.

Når blodårer skal sys sammen, gøres de to ender først frie fra det omgivende væv, så de er nemmere at arbejde med. Årerne lukkes et stykke inde med en klemme, hvorefter de tømmes for blod og fyldes med heparin, som forhindrer blodets koagulering. Enderne føres nu mod hinanden, og med typisk to simple sting holdes de sammen, mens enderne sys sammen.

Nu kan den ene klemme løsnes, så blodet flyder hen til syningen. Hvis der rinder blod ud, må kirurgen sy nogle flere sting. Når den anden klemme fjernes, og blodet løber frit gennem sammensyningen, vil det næsten altid bløde lidt. Det stoppes ved at presse et par minutter med gaze på syningen.

Syteknik bøjer enderne bagover

Kirurgen kan vælge mellem flere slags sting, der har hver deres fordele. Men den såkaldte horisontale madrassutur sørger automatisk for, at sårkanterne bøjes bagover, som Alexis Carrel oprindeligt anbefalede i 1912. Stingene placeres tæt med højst en millimeters afstand, hvorefter de strammes let og knyttes.