Vandstanden ved verdens kyster ændrer sig, så der er højvande og lavvande med seks timer og et kvarters mellemrum. Forskellen mellem høj- og lavvande varierer fra næsten ingenting i afskærmede områder til op imod 12-15 meter, hvor vandet stuves op i snævre kanaler. Den stadige ændring i havenes vandstand kaldes tidevand og skyldes især påvirkningen af Månens masse på Jorden.
Tyngdepåvirkningen fra Månen trækker i alle bestanddele af Jorden, men der er forskel på kraften afhængigt af afstanden til Månen. Nærmest Månen er tiltrækningen størst, mens de fjerneste dele af Jorden oplever et væsentligt mindre træk. Resultatet er, at Månens masse ikke bare trækker i Jorden, men søger at strække den ud, så den nærmest får facon som en amerikansk fodbold. Den faste jordskorpe følger dette træk med større træghed, end hvad havene er i stand til.
Det er derfor først og fremmest Jordens vandmasser, som Månen sætter i bevægelse. Jordens rotation betyder, at ethvert punkt på Jorden har både størst og mindst afstand til Månen cirka en gang i løbet af et døgn. Månen selv roterer dog også en smule og når en gang rundt i løbet af 27,3 døgn. Konsekvensen af dette er, at der er omkring 12,5 timer mellem to højvander.
Solen trækker også i Jorden med en kraft, der er afhængig af afstanden mellem de to. Effekten er væsentligt svagere end Månens påvirkning, men den betyder ikke desto mindre, at tidevandets styrke ændrer sig i takt med Månens faser. Ved nymåne og fuldmåne forstærker Solens og Månens træk således hinanden, og tidevandet er derfor kraftigst i denne periode. Ved tiltagende
og aftagende Måne modarbejder Solens og Månens træk derimod hinanden, så tidevandet bliver svagere. De to fænomener kaldes henholdsvis springflod og nipflod.
Havets vandstand er ud over tidevandet også afhængig af vind og vejr. Et kraftigt og langvarigt blæsevejr kan således stuve store mængder vand op imod kystområder. Hvis vindstuvningen og tidevandet kulminerer samtidigt, kan det give nogle voldsomme oversvømmelser, der kaldes stormflod.
Tidevand opstår, fordi Månen og Solen trækker i Jorden. Størrelsen af tidevandet afhænger af deres position i forhold til hinanden, således at Solens træk forstærker Månens træk ved fuldmåne
og nymåne, mens den omvendt modvirker det, når Månen er aftagende eller tiltagende.
Springflod opstår ved nymåne og fuldmåne, hvor Månens og Solens træk forstærker hinanden. Her er tidevandet kraftigt.
Nipflod opstår, når Månen er aftagende eller tiltagende. Her modvirker Månens og Solens træk hinanden, så tidevandet bliver svagt.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.