Hvorfor virker hash smertestillende?

Det aktive stof i hash, tetrahydrocannabinol (THC), binder sig til receptorer i hjernen og påvirker den måde, neuronerne indbyrdes kommunikerer på. Disse receptorer er talrige i de områder af hjernen, der har med velvære, hukommelse, indlæring, koncentration, bevæ­gelse, koordination og følelser at gøre.

Stoffet ligner nogle af hjernens naturlige signalmolekyler, såkaldte endocannabinoider, som afbalancerer styrkeforholdet mellem alle de nervesignaler, der farer gennem hjernen.

Hvis man fx er optaget af bekymringer, kan enten naturlige endocannabinoider eller THC i cannabis flytte noget af hjernens fokus væk fra disse bekymringer og i stedet rette fokus mod dagligdags ting, så man bliver mere ­afslappet.

Men stofferne har mange andre virkninger, og flere af dem har medicinske perspektiver, som patienter i århundreder har udnyttet ved at ryge cannabis, og som lægerne nu i stigende omfang udnytter med THC i pilleform.

Hash gavner kræftpatienter og gigtpatienter

Gigt- og kræftpatienter har gavn af stoffets smertelindrende virkning, mens dets appetitstimulerende og kvalme­reducerende virkning er til nytte for patienter, som fx får kemoterapi og mister appetitten og derfor har problemer med at holde vægten.

Ulempen ved at bruge cannabis som læge­middel er imidlertid, at man ikke kan adskille de mange forskellige virkninger, så patienterne er blevet “skæve” som en utilsigtet bivirkning. Men amerikanske forskere har netop opdaget, at THC har to separate virkningsmekanismer.

Den ene gør, at man bliver skæv, mens den anden dulmer smerter. Derfor arbejder forskerne nu på at udvikle stoffet til en effektiv smertelindrer uden bivirkninger.

Her påvirker cannabis hjernen

Hjernestammen (grøn) kontrollerer fx opkastningsrefleks og smertesans. Hypotalamus (orange )styrer blandt andet appetitten. Lillehjernen (blå) styrer muskelkontrol og koordination

Brugt medicinsk kan cannabis lindre smerter, stimulere appetitten, reducere kvalme og virke muskelafslappende. Det skyldes, at cannabis bl.a. binder sig til receptorer i hjerneområderne hjernestammen, hypotalamus og lillehjernen.