Kan man skabe en kunstig atmosfære på Mars?

Mars er en af vores nære naboer. Kan Mars gøres beboelig for mennesker?

Med udgangspunkt i blandt andet isen på Mars’ poler vil man kunne skabe en kunstig atmosfære. Men det vil tage flere hundrede år.
Daein Ballard
Med udgangspunkt i blandt andet isen på Mars’ poler vil man kunne skabe en kunstig atmosfære. Men det vil tage flere hundrede år.

Teoretisk set er det muligt at skabe en kunstig atmosfære på Mars, der er så tæt, at mennesker kan bo på planeten uden at bruge rumdragt. Men i praksis vil det dog være en både besværlig og dyr affære at terraforme Mars, hvorfor projektet reelt ligger flere hundrede år ude i fremtiden.

I dag er Mars en tør ørken med en tynd atmosfære af kuldioxid og uden fri ilt. Lufttrykket er desuden 100 gange mindre end på Jorden og svarer til trykket 30 km over Jordens overflade. Så hvis Mars skal terraformes, må atmosfæren i første omgang gøres tættere og siden også have tilført fri ilt, så vi kan ånde. Men faktisk er de nødvendige materialer til stede på Mars i form af is og frossen kuldioxid ved polerne. Problemet er altså at få varmet polerne så meget op, at is og kuldioxid fordamper.

Polerne kan opvarmes på flere måder. En mulighed er at sende nogle store spejle, der kan koncentrere sollyset mod polerne, i kredsløb om Mars. En anden mulighed er at drysse noget mørkt stof ud over polerne, så de kaster mindre sollys tilbage. Når processen er i gang, og atmosfæren er blevet tættere, bliver drivhuseffekten også stærkere og skubber til processen.

Tæthed alene er dog ikke nok – der er også brug for ilt. Den kan skabes ved at plante genmodificerede planter, der er gode til at producere ilt, og som samtidig kan tåle det barske klima. Det forudsætter, at man kan dyrke planter på Mars, hvilket resultater fra rumsonden Phoenix tyder på, at man kan. I bedste fald vil det dog tage århundreder at skabe en anvendelig atmosfære på Mars. Og en blå Mars med have og søer ligger endnu længere ude i fremtiden.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.