Forskerne har længe formodet, at piger har bedre sprogfærdigheder end drenge. Det har vist sig, at områder af hjernen, der er forbundet med sprog, arbejder hårdere i piger end drenge ved sproglige opgaver, og at drenge og piger er afhængige af forskellige dele af hjernen, når de udfører disse opgaver. Ved at lade børn læse ord uden at høre dem og høre ord uden at se dem har forskerne fundet ud af, at sprogbehandlingen er mere sensorisk hos drenge og mere abstrakt hos piger.
Piger aktiverer områder i hjernen forbundet med abstrakt tænkning gennem sprog, hvorimod drenge aktiverer visuelle og auditive områder af hjernen. Dette betyder også, at indlæringen er forskellig. Hvis piger har lettere ved at lagre informationer i de sproglige centre i hjernen, har de en fordel i sproglige og abstrakt tænkende fag.
Derimod kan drenge forbedre deres mundtlige præstationer ved at lytte mere og de skriftlige ved mere læsning.
Ny forskning viser, at mænd har 6,5 gange så meget grå substans (a) i hjernen som kvinder, mens kvinder har 10 gange så meget hvid substans (b) som mænd. Dette kan forklare, hvorfor mænd ofte er bedre til fx matematik, mens kvinder er bedre til sprog.
Grå substans – bearbejder informationer
Hvid substans – videresender informationer
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.