Hvor har verdensdelene fået deres navne fra?

Vi kender alle verdensdelenes navne. Men hvem har egentlig navngivet dem?

Thinkstock

Oprindelsen til verdensdelenes navne er ikke altid lige gennemskuelig, og en del af dem kender vi ikke den præcise forklaring på.

Navnet Europa er således siden antikkens Grækenland blevet forbundet med prinsesse Europa, der i mytologien blev bortført af Zeus. Nyere forskning peger dog på, at Europa er afledt af det semitiske ord “ereb”, aftenlandet.

Oprindelsen til navnet Asien er også uvis, men det kan stamme fra det semitiske ord “asu”, solopgang. Om Afrika er der flere teorier. Navnet kan stamme fra den romerske provins Africa. En anden teori er dog, at det er afledt af det latinske ord “aprica”, solrig, eller det græske “aphrike”, uden kulde.

Betydeligt nemmere er det med Amerika, der er opkaldt efter den italienske opdagelses­rejsende Amerigo Vespucci. Australien er afledt af det latinske ord “australis”, der betyder syd.

I oldtiden mente grækerne, at der mod syd lå et ukendt land, som korttegnerne siden døbte “Terra Australis Incognita”, det ukendte land mod syd.

Tilbage er Antarktis, som stammer fra det græske “antarktikos”, der betyder modsat bjørnen. Den omtalte bjørn er stjernebilledet Store Bjørn over Nordpolen.

To verdensdele har fået navn efter Amerigo Vespucci.

Flere folk navngav verdensdelene

Det er ikke et enkelt folk, der har givet verdensdelene deres navne, og faktisk er det kun cirka halvdelen, hvis præcise oprindelse man kender. Hvor navnene Europa, Asien og Afrika stammer fra, er derimod stadig usikkert.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.