Hvor har verdensdelene fået deres navne fra?

Oprindelsen til verdensdelenes navne er ikke altid lige gennemskuelig, og en del af dem kender vi ikke den præcise forklaring på.

Navnet Europa er således siden antikkens Grækenland blevet forbundet med prinsesse Europa, der i mytologien blev bortført af Zeus. Nyere forskning peger dog på, at Europa er afledt af det semitiske ord “ereb”, aftenlandet.

Oprindelsen til navnet Asien er også uvis, men det kan stamme fra det semitiske ord “asu”, solopgang. Om Afrika er der flere teorier. Navnet kan stamme fra den romerske provins Africa. En anden teori er dog, at det er afledt af det latinske ord “aprica”, solrig, eller det græske “aphrike”, uden kulde.

Betydeligt nemmere er det med Amerika, der er opkaldt efter den italienske opdagelses­rejsende Amerigo Vespucci. Australien er afledt af det latinske ord “australis”, der betyder syd.

I oldtiden mente grækerne, at der mod syd lå et ukendt land, som korttegnerne siden døbte “Terra Australis Incognita”, det ukendte land mod syd.

Tilbage er Antarktis, som stammer fra det græske “antarktikos”, der betyder modsat bjørnen. Den omtalte bjørn er stjernebilledet Store Bjørn over Nordpolen.

To verdensdele har fået navn efter Amerigo Vespucci.

Flere folk navngav verdensdelene

Det er ikke et enkelt folk, der har givet verdensdelene deres navne, og faktisk er det kun cirka halvdelen, hvis præcise oprindelse man kender. Hvor navnene Europa, Asien og Afrika stammer fra, er derimod stadig usikkert.