Tøver med at sætte livet på spil igen

Selv om Mallory allerede var udpeget som medlem af den komité, der skulle vælge deltagerne til 1924-ekspeditionen, og selv om hans eget navn fra starten figurerede på listen, var han frem til efteråret 1923 endnu i syv sind om, hvorvidt han ville med. På den ene side var tanken om, at andre skulle prøve at erobre toppen uden ham, ubærlig, på den anden side længtes han efter et ganske almindeligt­ familieliv. Men da både konen, Ruth, og Everest-komiteen stædigt pressede på, slettede han spørgsmålstegnet ud for sit navn på deltagerlisten.

Da Mallory den 27. maj 1924 sidder i basis­lejen på Rongbukgletsjeren i 5440 meters højde og skriver til Ruth, ved han af bitter erfaring, hvad han er oppe imod. Alligevel er han målbevidst og ved godt mod.

“Darling. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at dine ængstelser vil være overstået, før du modtager dette brev – de bedste nyheder vil også være de hurtigste. Oddsene er 50 til én imod os, men vi vil gøre for­søget og vinde æren. Mange kærlige hilsner, din
for evigt, George­.”

Årets ekspedition er begyndt ildevarslende med to dødsfald – to lokale hjælpere er omkommet efter flere dage med heftige snestorme og temperaturer på knap 50 graders frost. Men nu ser det ud til, at alt forløber efter planen: Everest skal erobres i etaper, og bjergbestigerne og bærerne er godt i gang med at etablere de fem lejre, der skal fungere som støttepunkter undervejs mod toppen.

Det sidste måltid er sardiner, kiks og kakao

Som makker har Mallory udset sig den 22-årige ­Andrew Irvine, der ganske vist er en uerfaren bjergbestiger, men til gengæld usædvanligt udholdende og energisk. Frem for alt er den unge ingeniørstuderende et teknisk geni, der gang på gang har vist sig i stand til at reparere de notorisk utætte og ustabile iltapparater. Den evne kan vise sig at gøre forskellen på liv og død i det endelige angreb på tinden.

Den 6. juni om morgenen sætter Mallory og ­Irvine en omgang stegte sardiner, kiks og varm ­kakao til livs, inden de spænder de store og klodsede iltbeholdere på og gør sig klar til at forlade lejr fire sammen med otte sherpaer. Mallory tripper for at komme af sted, men tager sig på Odells opfordring tid til at stille op til fotografering sammen med Irvine.­

To prikker på bjerget

Efter en stille afsked begiver makkerparret sig klokken 8.45 opad til lejr fem, hvorfra fire sherpaer ved 17-tiden vender tilbage med en hilsen fra Mallory: “Her er ingen vind, og alt ser lovende ud.” Dagen efter klatrer Mallory, Irvine og fire sherpaer op til lejr seks, den allerøverste lejr, som ligger i 8168 meters højde på Nordvæggen kun lidt over 600 meter­ fra toppen. Efter at have læsset soveposer og forsyninger af i tomandsteltet, der er slået op på et forblæst klippefremspring, vender sherpaerne tilbage til det øvrige selskab med besked fra Mallory:

“Vi starter formentlig tidligt i morgen for at få klart vejr. Det vil ikke være for tidligt at begynde at kigge efter os enten på vej hen over klippebåndet under pyramiden eller på vej opad ved ottetiden.”

Papirlappen er skrevet til John Noel, der skal ­filme opstigningen gennem en kraftig telelinse l­ængere nede på bjerget. Hvornår Mallory og Irvine bryder op næste morgen, er uvist. Men da Noel Odell som aftalt sætter kurs mod lejr seks klokken otte den 8. juni for at støtte erobringsforsøget, er han overbevist om, at de to bjergbestigere allerede har været et par timer undervejs og nu må være ganske tæt på toppen, ja måske er de i færd med at hakke trin i isen på den allersidste pyramide.

Først næsten fem timer senere får Odell på lang afstand øje på to bevægelige prikker – Mallory og Irvine – der nærmer sig en stejl klippevæg cirka 250 meter fra tinden. I forhold til Mallorys tidsplan er de stærkt forsinkede, men da mændene er godt på vej mod toppen, ser Odell i første omgang ingen grund til at bekymre sig. I over to timer venter han i lejr seks på, at hans makkere skal vende tilbage. Da de ikke dukker op, forlader han til sidst tomandsteltet og klatrer ned til lejr fire, idet han jævnligt vender sig om for at spejde efter de savnede.

• Forrige Side 3 af 4 Næste