2016 stratolaunch

Det sker i videnskaben i 2016

Din mobiltelefon oplader på 30 sekunder, verdens største fly går på vingerne, og Panamakanalen udvider biksen. En lang række tekniske landvindinger står på spring i 2016, og Illustreret Videnskab disker op med nogle af de sprødeste her.

19. oktober 2015 af Morten Kjerside Poulsen

Robot plukker dine frugter i det nye år

Markarbejde vil i stadig faldende grad blive udført af mennesker. Landbrugsrobotten fra firmaet Energid er skabt til at skelne moden fra umoden frugt og i stand til at finde citroner, som er skjult af blade. Robotten kommer på markedet i 2016.

I 2016 lader en mobil på 30 sekunder

Det israelske firma StoreDot satser på at udbrede sit smartphonebatteri i 2016. Batteriet er takket være kemiske krystaller kaldet nanodots enormt hurtigt til at lade op.

Udvidet Panamakanal åbner i 2016

Kom helt med ned i den mellemamerikanske mudder og se de enorme sluseporte blive installeret. Den udvidede Panamakanal åbner i april 2016.

Verdens største fly går på vingerne

For at gøre rumfart billigere, er flyet Stratolaunch Carrier Aircraft blevet udviklet. Flyet skal fragte raketter op i 8-10 kilometers, hvorfra de selv fortsætter ud af atmosfæren. Med et vingefang på 117 meter, slår Stratolaunch i 2016 rekorden som verdens største fly.

Fremtiden byder på langt mere

Solcreme på pilleform, babyer med tre forældre og togtunneler på over 100 km. 2016 har meget mere på bedding, og du kan læse om det her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: