nb_u36 grafik 3D-print

3D-print bryder ud af dødvandet

Nye teknologier påhæftes ofte urealistiske forventninger og går i glemmebogen, når de ikke indfrier dem hurtigt. Analysefirmaet Gartner har regnet sig frem til, at 3D-printere en af de få, der er ved at bryde gennem sløret af overdrivelser.

4. september 2014 af Carsten Nymann

Kloge robotter, kvantecomputere, selvkørende biler, nano-kirurger. Listen over nye lovende teknologier, som kan gøre vores hverdag lettere – eller ligefrem redde liv – er lang.

Desværre arbejder ingeniørerne ofte langsommere end fantasien, og de realistiske forventninger fortabes i den såkaldte “hype”, som omgiver nye opfindelser.

Graf viser “hype”-cyklus

Analysebureauet Gartner har nu forsøgt at sætte fænomenet op i en grafik – en “hype cycle”.

Kurven viser, hvor langt de forskellige teknologier er på vejen mellem idé, opskruede forventninger, skuffelse, oplysning og realiseret produktion.

Mens nogle af de ovenstående teknologier, som ligger højt på forventningskurven, er 5-10 år eller længere fra at blive en succes, er udsigten lysere for fx 3D-print og stemmegenkendelse.

Stemmegenkendelse er klar

Mens Gartner vurderer, at 3D-printere til private er på vej gennem en periode med ikke-indfriede forventninger, har industrien for alvor taget teknologien til sig.

Spydspidsen på kurven er imidlertid stemmegenkendelse, hvor du kan aktivere diverse apparater ved blot at tale til dem.

Softwaren kendes fra fx smartphones og biler, og efter en længere opvarmningsperiode mener Gartner, at teknologien nu er klar til at tage det store skridt ind i vores hverdag.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: