3D printer skal hjælpe astronauter

3D printer er astronautens værktøjskasse

Besætningen på ISS printer selv værktøj og reservedele. Med en 3D printer er astronauterne fri for at vente halve og hele år på forsyningsfartøjer.

14. april 2015

3D printer i praktik på ISS

Ombord på Den Internationale Rumstation, ISS, sprøjter alverdens små og store plastgenstande ud af en spritny 3D-printer. Printeren er designet af det californiske firma Made In Space til at fungere i vægtløs tilstand og blev installeret på ISS i november 2014.

Efter tests, hvor 3D-printeren har fremstillet små reservedele til sig selv, er printeren nu fuldt oppe at køre og har produceret en topnøgle, som er lidt over ti cm lang og består af 104 lag plastik.

3D printer sparer tid og ressourcer

Indtil nu har astronauterne på ISS været afhængige af forsyningsfartøjer, som bringer værktøj og reservedele op til rumstationen. Med 3D-printeren er der udsigt til, at ISS-mandskabet fremover selv kan fremstille genstandene. Dermed behøver besætningen ikke længere at vente måneder eller endda hele år på leverancer fra Jorden.

Den 3D-printede topnøgle skal nu gennemtestes på Jorden. Lever den op til forventningerne, er vejen banet for, at besætningsmedlemmer på ISS selv kan producere de redskaber, som de akut står og mangler.

Industrien i forandring med 3D printer

3D printere kan i princippet fremstille det meste, og det betyder en revolution indenfor industrien, hvor traditionel og ufleksibel produktion på samlebånd bliver overflødig. Læs mere i vores artikel:

3D PRINTER I RUMMET

En ingeniør på Jorden designer et stykke værktøj ved hjælp af såkaldt computer aided design (CAD).

CAD-tegningerne sendes med email op til ISS, hvorefter 3D-printeren opbygger værktøjet af flere hundrede lag plastik.

Klik for stort billede af 3D-rumprinteren.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: