Jawbone

Kvinde får en printet kæbeknogle

En gruppe forskere har lavet en kæbeprotese af titanium på en 3D-printer.

27. juni 2012

Ved hjælp af en såkaldt 3D-printer har en gruppe forskere og ingeniører fra Belgien og Holland fremstillet en kæbeprotese af titanium.

Patienten var en 83-årig kvinde med udbredt kæbebetændelse, som havde ødelagt store dele af kæbeknoglen. Men med en speciel 3D-printer fremstillede forskerne en kæbeprotese ud fra titaniumpulver. Printeren smeltede pulveret sammen i den rigtige form lag for lag. Titaniumkernen blev derefter polstret med kunstig knoglemasse, og protesen blev indopereret i kvinden. Hun kunne bruge sin nye kæbe allerede dagen efter operationen.

Det vellykkede resultat viser, at det med denne form for 3D-teknik er muligt at producere en velfungerende knogleprotese på få timer. Teknikken kan give knoglekirurgerne helt nye muligheder i fremtiden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: