Rumrobot
Rumrobot

Udstyret med en 3D printer kan den 3 armede rumrobot printe og samle elementer i rummet.

© Made in Space

3D printer består rum-test

En 3D printer printede i 24 dage i trykkammer under forhold, der mindede om betingelserne i rummet.

6. september 2017 af Antje Gerd Poulsen

En rumrobot, som drøner rundt for at reparere satellitter og bygge gigantiske teleskoper. Det er målet med projektet Archinaut, som det californiske firma ”Made in Space” står bag, og nu er de kommet tættere på. 

Firmaet har testet en 3D printer under rum-lignende forhold i et trykkammer på Jorden i 24 dage. Den blev udsat for temperaturudsving og vakuum, og alligevel printede den mange forskellige dele. 

Den får 3 robotarme

Planen er, at printeren skal udstyres med tre robotarme, som kan samle de dele, printeren fremstiller, og perspektiverne er store. 

I dag er størrelsen af rumteleskoper og andet grej, som skal ud i rummet, begrænset af, at det skal pakkes sammen i en rumraket. Det tog fx fem forskellige fartøjer mere end 115 flyvninger at bygge ISS. 

Læs også: Test af 3D printer

Kan lave kæmpekonstruktioner

Med en selvprintende rumrobot i rummet skal kun printmaterialerne og elektronik transporteres. Derfor vil det være muligt at bygge store konstruktioner ude i rummet. 

© Made in Space

Næste trin, når robotarmene er på plads, er en tur i kredsløb om Jorden. Og midt i 2020'erne skulle rum-robotten være klar til sin første mission 

Læs også: Kræftpatient får nakkehvirvler i 3D-printet titanium


Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: