© US NAVY

70 års jubilæum for lydmurens fald: Hastighedsrekorder til lands, til vands og i luften

For 70 år siden gennembrød den amerikanske jagerpilot Chuck Yeager lydmuren for første gang. Siden da er det kun gået fremad med hastigheden. Se rekorderne til lands, til vands, i luften – og i rummet.

1. november 2017 af Signe Sørensen

Den 14. oktober 1947 kl. 10.18 gennembryder Chuck Yeager lydmuren for første gang med flyet Glamorous Glennis. 13 km er flyvehøjden, da Yeagers fly bryder lydmuren.1065,3 km/t er lydens hastighed i Yeagers flyvehøjde. Hans topfart er 1127 km/t.

Mach 1 er betegnelsen for lydens hastighed på netop det sted, hvor man ønsker at måle den. Begrebet er praktisk, fordi lydens hastighed målt i km/t varierer med både flyvehøjden og temperaturen.

Rekorder til vand, til lands, i luften - og i rummet 

Til lands

© US AIR FORCE

10.325 km/t eller mach 8,5 kørte en raketdrevet slæde på skinner i 2003. Rekorden for biler blev sat af ThrustSSC i 1997 med 1227,9 km/t.

Til vands

© ALAMY/ALL OVER

511 km/t sejlede speedbåden Spirit of Australia i 1978. Verdens hurtigste båd var af træ og blev drevet af en jetmotor.

I luften

© US AIR FORCE

3530 km/t eller mach 3,3 fløj en Lockheed SR-71 Blackbird i 1976. Spionflyet var hurtigt nok til at flyve fra antiluftskytsmissiler.

I rummet

© NASA

58.536 km/t nåede rumsonden New Horizons op på, da den i 2006 blev skudt afsted mod Pluto. Det er rekord for et rumfartøjs hastighed i forhold til Jorden.

Prøv din egen lille fremtidsbil! Hybrid dronecar kan både køre og flyve.

Verdens hurtigste mand

© RED BULL STRATOS

Som det første menneske gennembrød østrigeren Felix Baumgartner lydmuren i frit fald den 14. oktober 2012.

38.969 m over Jorden var Felix Baumgartner, da han lod sig falde forover fra sin lille kapsel, der var blevet løftet til vejrs af en gigantisk luftballon.

1115 km/t var hans hastighed, da han nåede mach 1.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: