NB u02 Boeing

Boeing afslører fremtidens passagerfly

Fremtidens fly er langt mere underholdende og vil være spækket med skærme på vægge og i loftet.

13. januar 2016 af Karine Kirkebæk

Boeing kan i år fejre sit 100 års jubilæum, men den amerikanske flyproducent hænger på ingen måde fast i fortiden.

Tværtimod har Boeing netop præsenteret deres bud på interiøret af fremtidens fly.

Ruderne er stadig ovale, men loft, skærme og sæder får en gevaldig overhaling.

På businessclass får hver passager sin egen store skærm. Foto: Boeing

Loftet minder om Hogwarts

I fremtiden er både vægge og loft i et Boeing-fly fyldt af skærme. Boeings vicepræsident for produktudvikling, Mike Sinnett, siger til Boeings egen hjemmeside, at den avancerede lysteknik skal kunne vise alt fra rolige stemningsskabende mønstre over informationer om flyvningen til skyer udenfor flyet.

Loftet i kabinen viser vejret udenfor. Foto: Boeing

Skærmene henleder tankerne på det fortryllede loft på Harry Potter-skolen, Hogwarts, som gengiver himlen udenfor.

Boeing vil med skærmene gøre interiøret mere underholdende, end flypassagerer i dag er vant til.

Komfortable sæder med bøjet skærm

Passagerer på businessclass vil foruden nye og mere komfortable sæder også få råderet over hver sin bøjede skærm, som kan vise film og detaljer om flyveturen på samme tid.

Sæderne er postrede og afskærmede. Foto: Boeing

Desuden er sæderne på både første- og businessclass afskærmet af vægge, så privatlivet sikres.

Den nye makeover af flys indmad er udviklet af ingeniører fra Boeings specielle udviklingsafdeling – Commercial Airplanes Product Development. Men der er endnu ingen meldinger om, hvornår den nye type fly skal på vingerne.

Der er stort udviklingspotentiale for fremtidens fly. De såkaldtescramjets vil fx kunne flyve 15.000 km/t.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: