Boeing vil fjerne flyenes farlige slipstrømme

1. september 2009

Lufthvirvler, der opstår, når store fly starter og lander, er årsag til mange havarier. Men to ingeniører fra Boeing i USA har nu fundet et middel mod de farlige slipstrømme. Ved at lade krængrorene yderst på vingen og de såkaldte spoilere, der sidder midt på vingen, svinge en anelse, kan der skabes nogle små hvirvler. De kan forstyrre de farlige slipstrømme så meget, at de hurtigt går i opløsning. De kraftige hvirvler opstår på grund af trykforskellen mellem vingernes over- og underside. Trykforskellen er størst, når flyet flyver langsomt, dvs. ved start og landing. Hvirvlerne er farlige, fordi de er usynlige og har en hastighed på op til 350 km/t. De kan strække sig mange kilometer efter flyet og få et efterfølgende fly til at rulle rundt. Derfor skal der være op til 11 km mellem hvert fly, og det er en af årsagerne til forsinkelserne, der plager lufttrafikken.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: