Brandmænd får hjælp fra rummet

Satellit giver overblik over ildens udvikling

1. september 2009

En skovbrand er meget vanskelig at slukke, men nu bliver det store arbejde lidt nemmere. NASA er nemlig begyndt flere gange dagligt at modtage oplysninger fra to satellitter med udstyr, der holder øje med skovbrandene. Satellitterne registrerer, hvordan ilden udvikler sig, før, mens og efter skaderne sker. De aktuelle oplysninger hjælper brandfolkene med at få et øjebliksbillede over de ofte gigantiske brandes omfang og udvikling og giver bedre mulighed for at planlægge slukningsindsatsen. Når branden er slukket, er billederne af det udbrændte område også vigtige: De kan bruges til at finde ud af, hvilke områder der er hårdest ramt og har brug for hjælp til genetablering. Satellitterne kan også levere billeder af særlige risikosteder. De holder nemlig også øje med, hvor tæt vegetationen er, og om den er så tør, at der er risiko for en skovbrand. Brandene opstår typisk pga. tørke, og især hvis der ligger meget tørt nedfaldstræ.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: