Lugtemaske

Byg din egen lugtemaske – og snus til farver

Med en hjemmebygget “lugtemaske” kan du nu snuse til alverdens farver og opleve, hvordan mennesker, som blander sanser sammen, opfatter verden.

11. november 2015 af Anne Lykke

Farven orange lugter måske ikke af noget – for dig. Men for folk med lidelsen synæstesi kan orange lugte tungt og fugtigt, hvorimod farven pink måske dufter let og frugtagtigt.

Rockmusik bølger foran øjnene

Sammenblanding af sanser kaldes synæstesi og kan betyde, at personen fx ser musik bølge foran deres øjne, eller at farver, du ser, oversættes i næsen til bestemte dufte.

Nu kan du selv bygge en maske og opleve, hvordan verden kan lugte for en person med synæstesi.

Masken gør bæreren i stand til at lugte de farver, jan ser.

Maske lugter til pixels

Masken kan populært sagt lugte pixels. Alle farver er en sammensætning af forskellige variationer af rød, grøn og blå.

En sensor på fingeren, som er forbundet med masken, måler på sammensætningen af røde, grønne og blå pixels i den overflade, som man rører ved.

3 olier mikses sammen

Sensoren analyserer farven og puster luft henover tre små glas med æteriske olier, som sendes op i masken. Duftene repræsenterer hver især farven rød, grøn og blå.

Mængden af olier, der frigives, tilpasses, så duften får den rette sammensætning i forhold til farven, som håndsensoren registrerer.

Sådan gør du!

Du kan bygge masken selv ved hjælp af bl.a. små motorer, en maske, tre olier, computerchips og en farvesensor.

Se hvordan du bygger masken her

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: