chatbot topbillede 1

Nu chatter computere ligesom mennesker

Mange firmaer er begyndt at bruge computere til at besvare kundespørgsmål på nettet. De såkaldte chatbots bliver stadigt bedre til at efterligne mennesker. Mød Mitsuku, en af de mest menneskelignende - og chat med en chatbot.

3. september 2015 af Jesper Bindslev

Chatbotten Mitsuku vandt i 2013 konkurrencen Loebner Prize, der går ud på at få mennesker til at tro, at et computerprogram er menneskeligt.

Mitsuku, der er udviklet af en privat programmør, giver sig ud for at være en 18-årig kvinde fra Leeds. Hun svarer på spørgsmål og udvikler sig igennem kontakten med mennesker.

CHATBOT-TID: Klik og mød Mitsuku ?

Chatbot-udviklere er inspireret af Allan Turing

Loebner Prize-konkurrencen afholdes hvert år og er inspireret af den såkaldte Turing-test, som blev beskrevet af den britiske matematiker Alan Turing i 1950.

Længe før computeralderen forestillede Turing sig at lade et menneske og en computer chatte med hinanden. Hvis en udenforstående efter at have fulgt samtalen ikke var i stand til at afgøre, hvem der var hvem, måtte computeren anses for intelligent.

Loebner Prize udlover 100.000 dollars til udvikleren af det første computerprogram, der består Turing-testen. Konkurrencen har været afholdt hvert år siden 1991, men ingen chatbot har endnu været i nærheden af at bestå testen. I stedet er Mitsuku og de andre års vindere blevet hædret med en bronzemedalje.

Fra chatbot til videospil: Kunstig intelligens er på fremmarch

Chatbots bliver bedre, jo mere de kommunikerer med mennesker. Den Google-ejede virksomhed Deepmind har nu udviklet et computerprogram, der selv finder på kreative løsninger, når det møder nye udfordringer – helt lige som mennesker. Læs hele historien her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: