Computer skal finde forbrydere på håndskriften

1. september 2009

Ens håndskrift er lige så unik som et fingeraftryk, og vha. en ny teknik kan det blive muligt at bruge skriften som et afgørende bevis i en retssal. Fx når det skal fastslås, om et selvmordsbrev eller en millionkontrakt er ægte eller ej. Det er en computerekspert ved University of Buffalo i USA, der har udviklet teknikken. Ud fra håndskriftprøver indsamlet fra 1500 personer fandt han frem til 11 punkter, der kan identificere en skrifts struktur, samt 512 såkaldte individuelle holdepunkter. Det er fx mellemrummet mellem bogstaverne, margenens størrelse, samt om bogstaverne er “åbne” eller “lukkede”. Resultaterne var imponerende. Ved fx at fodre programmet med en håndskreven side kunne computeren i 98 pct. af alle tilfælde afsløre, hvem af ti personer der havde ført pennen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: