Globalt netværk skal lytte efter naturkatastrofer

60 superfølsomme sensorer kan dække hele verden

1. september 2009

Lande fra hele verden er i færd med at etablere et globalt net af infralydssensorer, der skal registrere begyndende naturkatastrofer i selv de mest øde egne af verden. Samtidig bliver myndighederne i befolkede områder hurtigt i stand til at advare befolkningen om, at en naturkatastrofe er på vej. Lyttenettet, der hedder International Monitoring System, blev egentlig oprettet til at holde øje med eventuelle atomsprængninger. Men en værdifuld side-gevinst er, at infralydssensorerne også er i stand til at opfange bølger af infralyd fra fx vulkansk aktivitet, meteorer på vej mod Jorden og orkaner under opsejling. Infralyd er en lavfrekvent lyd, som ikke kan høres af det menneskelige øre. Bølgerne har meget lange bølgelængder, der skal måles i kilometer, og bliver kun i ringe grad absorberet af omgivelserne. Fx vil en asteroide, der bryder gennem atmosfæren, sende bølger af sted, der kan nå fem til seks gange rundt om Jorden, inden de ebber ud. Blandt andet Tyskland og Grønland har allerede installeret lyttestationer, og det er meningen, at kloden skal dækkes af i alt 60 lyttestationer, så netværket kan aflytte hver en krog på kloden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: