Kryb står model til fremtidens computer

Forskere har fundet en brasiliansk bille, hvis skæl kan bruges til fotoniske krystaller i optiske computere.

1. september 2009

Nogle gange findes ting, som forskere i årevis har forsøgt at skabe i laboratorier, allerede i naturen. Det gælder billen Lamprocyphus augustus. Fysikere fra Utah University har studeret dens skæl og er nået frem til, at de meget vel kan danne grundlag for fremtidens hurtige optiske computere. Computerne skal baseres på kredsløb af lys. Forskerne håber, at de kan laves af fotoniske krystaller, der leder lysfotoner og ikke elektroner, som det er tilfældet i nutidens computere. I computerforskningen har fysikere længe ledt efter et materiale, der kan skabe de ideelle fotoniske krystaller, der er i stand til at manipulere og forstærke lys, så det kan bruges i integrerede kredsløb. Og nu har forskerne fundet ud af, at billen, der er 2-3 cm lang og lever i Brasilien, kan have de rette egenskaber. Billens skjold udsender en iriserende grøn farve, der ikke opstår som følge af pigmenter, men fordi dens skæl manipulerer sollyset, så der opstår interferens. Da fysikerne undersøgte billen, opdagede de, at skællene havde en gitterstruktur, der minder om diamanter, der har en på mange måder ideel struktur, som desværre er for tæt. Billens skæl består af 200 blokke af kitin, der er arrangeret i alle retninger. Derfor iriserer skællene, uanset hvordan de bliver belyst. Og det er netop, hvad forskerne søger.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: