kvindelig kodning

Kvinders evner vurderes dårligere end mænds

Et nyt studie viser, at selv om kvinders kompetencer er bedre end mænds, accepteres de kun for dem, hvis de holder deres køn hemmeligt.

17. februar 2016 af Karine Kirkebæk

Et nyt studie – som forfatterne selv kalder for det største studie i kønsforskelle til dato – har undersøgt forskellen på, hvordan kvinder og mænds evner opfattes og bedømmes.

Forskerne har undersøgt forskellen ved at se nærmere på en stor gruppe programmører af begge køn. Og de konkluderer, at kvinders software-kode bliver vurderet til at være af højere kvalitet end mændenes. Så længe deres identitet er ukendt.

For så snart kvindernes køn er kendt, forsvinder anerkendelsen for deres arbejde, og vurderingen af kvindernes evner falder til under dét niveau, der ellers er acceptabelt for mænd.

Kvinders råd analyseres

Det er forskere fra California Polytechnic State University og North Carolina State University, der står bag undersøgelsen.

De har analyseret brugerforslag fra tjenesten GitHub, som er en online lagertjeneste for åben kodning, hvor ca. 10 millioner brugere efterprøver hinandens kode og kommer med forslag til forbedringer.

Anonyme kvinder bliver accepteret

Forskerne fandt frem til, at hvis en bruger modtager et forslag til en forbedring fra en kvinde, hvis køn ikke er identificerbart, er brugeren villig til at acceptere forslaget i 71,8 % af tilfældene og ændre i sin kode.

Men hvis den kvindelige forslagsstillers køn derimod er offentliggjort – fx på kvindens profil – bliver forslaget kun efterfulgt i 62,5 % af situationerne.

Undersøgelsen er endnu ikke fagfællebedømt og offentliggjort i et tidsskrifte, men den er tilgængelig online.

Sejlivede myter om kønnene

Kønnenes kamp raser også uden for softwareudvikling og påstande som, at mænd er bedst til at finde vej, og kvinder shopper mest, kan være daglige diskussionsemner. Men passer de?

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: