nb_u45 hp Sprout

Ny PC efterlader Apple i støvet

For første gang siden computerens fødsel i 1960'erne kommer et seriøst alternativ til mus og tastatur. Bag nyheden står hverken Apple eller Google, men veteranen Hewlett-Packard.

6. november 2014 af Carsten Nymann

En PC, hvor mus og tastatur er droppet til fordel for projektor og kamera. Hvor du navigerer ved at gestikulere ud i luften som Tom Cruise i science fiction-filmen Minority Report.

Havde Apple præsenteret et sådant produkt, ville de sociale medier flyde over med kommentarer.

I stedet er det producenten Hewlett-Packard (HP), som i al stilfærdighed har lanceret en computer, der for første gang radikalt ændrer på den måde, vi håndterer vores filer.

Sprout (engelsk for spire) hedder det nye vidunder, som sættes til salg i USA på mandag til omkring 11.000 kroner.

PC styres med tegnsprog

Interaktionen med Sprout sker i spændingsfeltet mellem en 23 tommer stor HD-skærm og en 20 tommer berøringsfølsom måtte, som placeres foran skærmen.

Over måtten hænger et instrument, som er en kombination mellem 3D-projektor og kamera, der registrerer alt, hvad hænderne foretager sig, og kan skanne objekter.

Du kan bladre dine fotos igennem, kalde et tastatur frem og skrive – eller omdanne måtten til et piano, så du kan komponere din egen musik.

Fra PC direkte i 3D-printeren

For de fleste vil computerens indbyggede 3D-kamera nok være den største tiltrækning.

Læg en genstand på måtten, og computeren tager et 3D-billede, som du så kan sende videre til din 3D-printer – eller bare manipulere frit ved hjælp af hænderne.

Kameraet kan også skanne almindelige dokumenter og gemme dem som tekstfiler, og det kan tage billeder og fjerne baggrunden helt uden brug af Photoshop.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: