playing computer

Skydespil gør os hurtigere

Vi bliver hurtigere til at træffe en beslutning, hvis vi træner os selv med skydespil.

3. januar 2011

Hvis man vil blive bedre til at træffe beslutninger hurtigt, skal man øve sig i skydespil på computeren. I de hurtige skydespil har man nemlig ofte brug for at bestemme sig i en fart, og det smitter af, når der skal tages beslutninger i andre sammenhænge.

Det viser forsøg fra University of Rochester i USA.

Forskerne satte en gruppe forsøgspersoner på mellem 18 og 25 år til at spille skydespil i 50 timer i løbet af nogle uger. En anden gruppe spillede et fredeligt strategispil. Ingen af deltagerne var vant til at spille computerspil. Forsøgspersonerne blev efterfølgende bedt om at afgøre, i hvilken retning en samling pletter på en skærm bevægede sig.

De to grupper havde lige mange rigtige svar, men de personer, der havde spillet skydespil, var op til 25 procent hurtigere til at løse opgaven. Forskerne fandt ud af, at spillene også gjorde forsøgs-personerne i stand til at træffe hurtigere beslutninger baseret på lydindtryk. Så man bliver generelt hurtigere på aftrækkeren, når man har øvet sig foran computeren, uden at det går ud over præcisionen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: