Sony sang top

Sony laver verdens første kunstigt skabte sange

Sony har som de første i verden lavet sange med en kunstig intelligens – og den ene klinger lidt af Beatles.

19. oktober 2016 af Karine Kirkebæk

Selvtænkende computere har i løbet af det seneste år lært sig selv at slå verdensmesteren i verdens sværeste brætspil “Go" og diagnosticere kvinder med brystkræft med 99% nøjagtighed.

De er med andre ord lynende intelligente og på nogle områder i stand til at slå selv de dygtigste mennesker.

De helt store spillere på banen er firmaer som Google og IBM, men også Sony har en kunstig intelligens – en software ved navn Flow Machines – som de nu har lært at være kreativ på en ny måde.

Minder om Beatles

Den kunstige intelligens har præsteret at lave verdens første kunstigt skabte sange. Den første minder ifølge Sony selv om en Beatlessang:

Den anden er inspireret af amerikanske sangskrivere som Irving Berlin, Duke Ellington, George Gershwin og Cole Porter:

Bag sangene og den kunstige hjerne står forskere fra den kreative afdeling i Sonys Computer Science Laboratory i Paris.

13.000 sangnoder skovlet ind i database

Sonys forskere har fået den kunstige intelligens til at lave sangene ved at oprette en database, LSDB, som de har skovlet sangnoder fra 13.000 sange ind i. Sangene er i forskellige genre og fra forskellige komponister.

Computeren gennemtyggede og analyserede alle 13.000 sange, og nu kan en hvilken som helst komponist in spe kreere en sang. Det eneste du skal vælge er, hvilken genre din sang skal have.

Computeren spytter så en sangnode med melodi og samklang ud, som du selv kan skrive tekst til og finpudse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: