Tankestyret computer hjælper hjerneskadede

1. september 2009

Japanske forskere fra Keio University har udviklet et system, der gør det muligt at betjene en computer blot ved at tænke på, hvad man vil gøre. Brugeren skal iføre sig en slags hætte med små elektroder, der kan aflæse hjernebølger. Alene tanken om at foretage sig noget aktiverer svage nerveimpulser i netop de hjernecentre, der er ansvarlige for at udføre den handling, man tænker på. Hos en patient med skader i disse centre kan impulserne være for svage til, at han fx kan gå, men kraftige nok til, at hættens elektroder opfanger dem. Gennem computeren kan patientens impulser få en figur i en computerskabt verden til at gå, og hvis denne aktivitet gentages ofte, genoptrænes patientens skadede hjernecentre.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: