Drone X-47B

Dronerne går i krig

Ubemandede fly breder sig til alle områder. Militæret bruger droner som både spionfly og kampfly, men også videnskaben og politiet har taget robotflyene til sig.

12. august 2014

Et intelligent jetfly letter fra et hangarskib i Middelhavet, før solen er stået op. Robotflyet er på vej mod en slagmark 2000 kilometer borte i Afghanistan. Imens dirigerer en biolog et robotfly udstyret med et HD-kamera ind over et stykke uigennemtrængelig regnskov på Ny Guinea. I London leverer en robothelikopter overblik over byens trafikpropper.

Sådan ser arbejdsopgaverne for fremtidens droner snart ud. De mere og mere avancerede robotter kan udføre opgaver inden for både militæret og forskning og ude i det helt almindelige samfund.

Droner har mikrochip som hjerne

Deres hjerner er kraftige mikrochips, og de er udstyret med et væld af miniaturesensorer. Dronernes avancerede indmad er resultatet af et våbenkapløb mellem udviklere af smartphones og tablets. Det kapløb har drevet udviklingen af stadig mindre, men kraftigere mikrochips med stadig flere indbyggede funktioner. I dag er selv den mindste drone udstyret med gps, magnetometer, gyroskoper, accelerometer og kompas.

Læs mere: Få et overblik over alle artikler om droner.

Droner bevæbnet til tænderne

For mange er ordet drone blevet synonymt med militærets ubemandede fly. Dronerne gør det muligt at gennemføre luftangreb uden at sætte piloternes liv på spil – med samme træfsikkerhed.

Det første angreb med en drone fandt sted i Afghanistan i november 2001, da en amerikansk drone dræbte en af al-Qaedas topfolk, og siden er udviklingen gået stærkt. Ubemandede amerikanske bombefly har gennemført angreb i både Afghanistan, Irak, Pakistan, Somalia og Yemen. Alene i Pakistan er der foretaget omkring 300 luftangreb ved hjælp af droner. Derudover har droner udført et enormt antal overvågningsmissioner.

De største droner ligner nu til forveksling traditionelle kampfly – bare uden cockpit eller pilot ombord. I fremtiden vil bemandede og ubemandede kampfly sagtens kunne operere side om side.

USA har ikke længere monopol på militære droner

For et årti siden havde USA monopol på militære droner. Sådan er det ikke mere. Over 70 lande råder nu over droner, og militære analytikere mener, at et nyt våbenkapløb i al ubemærkethed er gået i gang. Med 7500 droner er USA stadig klart i front, men over hele verden arbejder forskere og teknikere på at udvikle nye militære droner. En række europæiske lande er fx gået sammen om at udvikle dronen nEUROn. Den er på størrelse med et F-16-kampfly og skal have stealth-egenskaber.

Udviklingen går ikke kun i retning af store ubemandede fly. Militæret bruger droner til vidt forskellige formål og har både brug for droner, der bevæger sig som fly, og robothelikoptere, der starter og lander lodret.

De mindste militære droner kaldes nano-droner og vejer blot 16 gram. De fungerer som en slags flyvende kikkerter og kan blandt andet bruges til at undersøge en bygning for snigskytter. Ekstremt højtflyvende droner står også på den militære ønskeseddel, for fra stor højde kan dronernes kameraer levere et fantastisk overblik, og i modsætning til satellitter, der hele tiden er i bevægelse, kan en drone hænge over samme område i meget lang tid. Derfor forskes der også i droner, som kan tankes i luften.

Piloter er dyre - droner er billigere

Dronernes popularitet hænger også sammen med deres pris. De er langt billigere i både anskaffelse og drift end kampfly og helikoptere. Piloter er både dyre at uddanne og at holde ajour. Politisk er droner også nemmere at have med at gøre – bliver de en sjælden gang skudt ned, er der ingen pilot, der kan miste livet.

Til gengæld har brugen af droner medført store protester i de lande, der er blevet angrebet. I oktober 2012 var der fx protestmarcher i Pakistan, der har været udsat for over 300 angreb fra droner.

Selvom dronerne sjældent skydes ned, er de ikke usårlige. Det viste et eksempel fra 2011, hvor det lykkedes en gruppe studerende fra Texas at overtage kontrollen med en drone. Ved hjælp af simpelt og billigt computerudstyr fik de forvirret flyets computer så meget, at dronen populært sagt mistede stedsansen.

Læs mere: Droner ligner rovfugle

Videnskaben har også taget droner til sig. I Illustreret Videnskabs artikel "Dronerne kommer" kan du bl.a. læse om forskere i Utah, USA, der bruger den store rovfuglelignende AggieAir-drone til at indsamle store mængder videnskabelige data om store landområder:

Styret af mobilchips

Kapløbet inden for smartphones har ført til udviklingen af små, men meget avancerede elektroniske chips. Nogle af disse chips kan bruges direkte i droner. En drone opererer i tre dimensioner – x-aksen, y-aksen og z-aksen – så den skal indeholde flere typer af sensorer.

En gps-chip holder styr på positionen, mens et magnetometer registrerer flyets kurs i forhold til Jordens magnetfelt. Andre elektroniske chips registrerer flyets acceleration eller fungerer som gyroskoper. Stort set alle disse funktioner har deres begyndelse i moderne smartphones.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: