nb_u19 Drones

Droner skal liste nødhjælp over grænsen til Syrien

En sværm af små, ubemandede fly skal sendes ind over den syriske grænse og kaste medicin og mad ned til nødlidende i det krigshærgede land.

7. maj 2015 af Malene Breusch Hansen

Hvordan når nødhjælp sikkert frem til områder, hvor bomber og kugler hagler ned over befolkningen?

Det spørgsmål har en tidligere pilot i det amerikanske luftvåben fundet svaret på. Han har dannet gruppen Uplift Aeronautics, som vil bygge en hær af droner, der ubemærket kan kaste medicin, mad, vitaminer, vandrensningsredskaber og babymælk ned til syrerne fra luften.

Nødhjælpsorganisationer har haft svært ved at nå frem til de over 12 mio. civile, som FN vurderer har brug for humanitær hjælp i det borgerkrigshærgede land. Men dronerne er så små og lydsvage, at de ikke kan spores, og i ly af natten kan de slippe forbi fjendtlige tropper.

De små droner skal slynges af sted i en simpel rampe, som kan konstrueres ud fra forhåndenværende materialer. Foto: Syria Airlift Project.

Hjælpen kommer ét kilo af gangen

Uplift Aeronautics er allerede i gang med at teste metoden med flere drone-modeller blandt andet udgaven Waliid. Det lille, ubemandede fly har et vingefang på 1,7 meter og en rækkevidde på 60 km. Den kan bære ét kg last 30 km ind over den syriske grænse.

Ideen er, at syriske flygtninge i landene omkring Syrien, fx Tyrkiet, skal trænes i at samle dronerne og sende dem af sted fra en affyringsrampe, som giver flyet et skub i den rigtige retning ved hjælp af en form for stor slangebøsse.

VIDEO: Sådan fungerer nødhjælpsdronerne

Læs mere: Få et overblik over alle artikler om droner.

Større drone på vej

Uplift Aeronautics har lige nu fire Waliid-droner med i deres forsøg.

Gruppen arbejder dog allerede nu på at udvikle en større drone, som kan bære det dobbelte og nå længere ind i Syrien fra de omkringliggende grænser.

Brandbekæmpelse, dyrebeskyttelse og miljøforkæmpelse. Droner overtager i stigende grad farlige opgaver fra mennesket:

Krigen i Syrien

? Konflikten i Syrien brød ud i marts 2011.

? Borgerkrigen har indtil videre kostet ca. 220.000 mennesker livet.

? Knap fire millioner mennesker er flygtet ud af det krighærgede land til nabolande som Tyrkiet, Libanon, Jordan og Irak.

? Over halvdelen af Syriens befolkning på 23. mio mennesker har brug for humanitær hjælp.Heraf er 5,6 millioner børn.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: