3-d-stregkode tyverisikrer ædelsten

1. september 2009

Teknik Nanoteknologer fra National Physical Laboratory i England har udviklet en terning, der kan bruges til mærkning af fx ædelsten. Kuben er blot 0,03 millimeter på hver led – så lille, at man ikke kan mærke den med fingrene. Hver side består af 90.000 felter, der kan have fem forskellige højder, og der-med er der ufatteligt mange muligheder for unikke kombinationer. Mønsteret er så fint, at kun et elektronmikroskop kan skanne det, og ud fra en skanning kan terningens “fingeraftryk” lagres digitalt. Herefter kan den klæbes på en ædelsten, og hvis en værdi-fuld sten udbydes til salg, kan en tur i elektronmikroskopet hurtigt afsløre, om stenen er lovligt erhvervet. Tyve har ikke mange chancer for at omgå nano- mærkning. Dels er det usandsynligt, at de kan finde terningen, dels kan de formentlig ikke forfalske koden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: