lie detector

Hvordan virker en løgnedetektor?

I amerikanske film og serier udsættes de mistænkte ofte for test med en løgnedetektor. Bruger vi dem egentlig herhjemme?

20. september 2013

Registrerer stress

Løgnedetektoren blev opfundet i USA i 1921 af en medicinstuderende og en politimand. Den kaldes også for en polygraf og bruges til at registrere små, ubevidste stressreaktioner, som ifølge teorien afslører, at du lyver.

Under forhøret stiller forhørslederen den mistænkte en række spørgsmål. Ved nogle af spørgsmålene kender forhørslederen det rigtige svar på forhånd – for eksempel den mistænktes navn og familieforhold – og kan på den måde se den mistænktes reaktioner, når han taler sandt.

I andre tilfælde kender forhørslederen ikke svaret, men spørger for eksempel den mistænkte, hvor han opholdt sig på gerningstidspunktet. Er reaktionerne som før, taler den mistænkte sandsynligvis sandt. Er reaktionerne derimod ændrede, for eksempel ved at pulsen stiger, er det en indikation på, at den mistænkte lyver.

Løgnedetektor kan lyve

Brugen af løgnedetektorer har altid været omdiskuteret, fordi kroppens reaktioner kan have andre årsager end løgn. En uskyldig mand kan eksempelvis føle sig alvorligt truet, hvis han får det direkte spørgsmål "Skød du din kæreste?", og så slår løgnedetektoren kraftigt ud, selvom han i overensstemmelse med sandheden svarer "Nej!". For at undgå den situation bruger forhørslederen ofte mere neutrale spørgsmål, som kan afsløre den mistænktes kendskab til forbrydelsen, for eksempel "Blev offeret skudt med en 9-mm-pistol?". Det udelukker dog ikke fejl.

I USA benyttes løgnedetektorer flittigt af politi, sikkerheds- og efterretningstjenester under efterforskningen, men kun få stater tillader at bruge dem under selve retssagen. I Europa bruger de offentlige myndigheder derimod aldrig løgnedetektorer.

Når du lyver, sættes kroppen i en slags kortvarigt alarmberedskab, som udløser flere ubevidste kropslige reaktioner. Ved at måle den mistænktes reaktioner under et forhør kan politiet derfor få en fornemmelse af, om vedkommende taler sandt eller lyver.

Kroppens reaktioner afslører løgne

Hjertet

Løgn får pulsen og blodtrykket til at stige.

Lungerne

Løgnerens åndedræt bliver hurtigere og mindre dybt.

Huden

Du sveder i håndfladerne og på fingerspidserne, når du bevidst lyver.

Benene

Når du lyver, får ufrivillige muskelbevægelser dine ben og arme til at spjætte en lille smule.

Hjerneskannere bliver fremtidens løgnedetektor

Flere videnskabelige forsøg viser, at aktiviteten i bestemte hjernecentre i isselappen og forrest i pandelappen ændrer sig, når en person bevidst fortæller en løgn frem for sandheden.

Ved at måle hjerneaktiviteten under et forhør kan en fMRI-hjerneskanner derfor afsløre, om den mistænkte lyver.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: