Fældende bevis

Skjulte pennestrøg afslører gerningsmanden

Ved hjælp af avanceret elektronik kan politiet trække aftryk frem på en skriveblok, hvor papiret ellers er fjernet.

29. april 2013 af Stine Overbye

To kidnappede piger, en kynisk gerningsmand og avancerede opklaringsmetoder er hovedingredienserne i Illustreret Videnskabs seneste kapitel i serien "Det fældende bevis".

I sagen kom politiet på sporet af gerningsmanden ved at analysere et brev, som han havde tvunget sit offer til at skrive til dennes forældre. På brevet var et usynligt aftryk fra en indkøbsliste og et telefonnummer, som var skrevet på papiret oven på brevet. Telefonnummeret førte politiet til gerningsmanden.

Teknologien kaldes elektrostatisk detektion. Skriver man med en blyant eller en kuglepen på et stykke papir, efterlader man et aftryk af de nedfældede tegn ikke alene på det ark, man har skrevet på, men også på de papirer, som eventuelt ligger nedenunder – fx de efterfølgende sider i en notesblok.

Aftrykkene kan være svære eller umulige at se med det blotte øje, men selv de svageste aftryk kan tydes med en maskine, som kaldes et elektrostatisk detektionsapparat (ESDA).

Ved hjælp af ESDA kan kriminalteknikerne forstærke aftrykket og finde frem til fx et telefonnummer eller et navn ud fra de mønstre, der er opstået på grund af trykket fra pennen eller blyanten. Aftrykket kan tydes, også selv om papiret er beskrevet.

Metoden fungerer ved, at dokumentet dækkes af en form for plastic og oplades med statisk elektricitet. De opladede områder tiltrækker et farvet pulver med modsat ladning, hvorved aftrykkene træder tydeligt frem.

Du kan læse hele kidnapningshistorien i Illustreret Videnskab og se i denne korte video fra en anden kriminalsag, hvordan teknologien fungerer:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: