Ekstra skelet tager slæbet

Fremtidens pensionister bliver godt gående

1. september 2009

Med en ny opfindelse vil japanske ingeniører gøre livet lettere for den stadig større gruppe af ældre mennesker i Solens Rige. Med systemet HAL – Hybrid Assistive Limb – kan svagelige og gangbesværede ældre igen blive fuldt mobile. Det såkaldte exoskelet er udviklet af et team under ledelse af Yoshiyuki Sankai fra universitetet i Tsukuba. Det aflæser via sensorer på huden de signaler, hjernen udsender til musklerne, når man vil bevæge sig, og ved hjælp af batteridrevne elmotorer forstærkes brugerens bevægelser. Systemet gør det muligt at løfte 40 kg i armene og giver svage ben tilstrækkelig styrke til gå på trapper. I 2015 vil 25 pct. af Japans befolkning være over 65 år gamle. Med HAL vil de dårligt gående ikke længere kun kunne færdes i handicapvenlige huse, og de vil selv kunne klare fx indkøb.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: