Fukushima 1

Fukushima har udløst et gigantisk udslip af frygt

Den største konsekvens af atomkraftulykken i Fukushima er ikke det radioaktive udslip – det er en alarmerende højt niveau af stress og angst i befolkningen.

11. februar 2016 af Rolf Haugaard Nielsen

Den 11. marts 2011 ramte et gigantisk jordskælv den japanske østkyst. Skælvet blev målt til ni på richterskalaen. Ved atomkraftværket Fukushima Daiichi sprækkede jorden og flåede de elledninger itu, der forsynede værket med strøm.

Snart efter væltede en ti meter høj tsunami ind over værket. Og værkets operatører kæmpede bravt for at afværge en enorm radioaktiv katastrofe.

Angst og stress er den største konsekvens

210.000 mennesker måtte forlade deres hjem efter atomkatastrofen ved Fukushima i det østlige Japan.

© Scanpix

Her fem år senere siver radioaktivitet stadig ud i området, men det er langt fra det største problem efter Fukushima-tragedien.

Modsat af hvad mange tror, er den ubetinget største konsekvens af katastrofen for befolkningen ikke kræft fra det radioaktive udslip – det er i stedet angst og stress.

De japanske myndigheder har udsendt et spørgeskema til alle de 210.000 mennesker, som blev evakueret eller selv flygtede fra katastrofen. Her skulle de svare på spørgsmål om deres mentale helbred.

43% svarede, at deres niveau af stress og angst var “ret højt”. 15% af de voksne deltagere viste tegn på ekstremt stress, hvilket er fem gange flere end i befolkningen generelt. Og en ud af fem har alvorlige traumer.

Fukushima-kvinde satte ild til sig selv

Mikio Watanabe sidder med et portræt af sin kone, Hamako, som fik så svære psykiske lidelser efter ulykken, at hun tog sig eget liv.

© Scanpix

Især tiden efter katastrofen, hvor mange har levet i dårlige, midlertidige boliger, har være psykisk hård for befolkningen.

Et eksempel er den 58-årige kvinde Hamako Watanabe, som sammen med sin mand og sine børn flygtede fra en hønsefarm i landsbyen Kawamata ca. 20 km fra værket og blev indlogeret i et skur af alumunium og plast.

Efter tre måneder under kummerlige forhold gik Hamako alene hjem til sin øde landsby og satte ild på sig selv uden for familiens hus.

I 2014 blev den ulykkelige kvinde landskendt, da TEPCO, som ejer atomkraftværket, i retten blev dømt til at betale erstatning til hendes familie.

Flere Fukushima-familier kan flytte hjem

En del af den evakuerede zone er nu blevet renset, og 30.000 af indbyggerne kan sandsynligvis vende hjem. Men for over 100.000 mennesker er der ikke håb om at genoptage deres tidligere liv foreløbigt.

Det er også et åbent spørgsmål, om de evakuerede har mod på at vende tilbage, hvis de får lov. Ved et nyt stort jordskælv vil de havarerede reaktorer og de enorme mængder radioaktivt vand på værket på ny udgøre en stor sikkerhedsrisiko. Den vil først være elimineret, når værket er skrottet.

Nu begynder oprydningen efter Fukushima

Først fem år efter ulykken atomkraftværket begynder den egentlige oprydning nu med hjælp fra droner og en kæmpe mur af is. Ingeniørerne arbejder på højtryk for at få helt styr på katastrofen:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: