Kan stof omdannes til ren energi?

Med Einsteins formel E = mc2 kan man se, at der er en enorm energi i masse. Hvor meget energi er der tale om, og hvor stor en del kan man udnytte?

1. september 2009

Hvis massen er 1 kilo, får man regnestykket: E = 1 kg x (300.000.000 m/s)2 = 9 x 1016 joule. Det vil sige, at der er 90 billiarder joule i et kilo stof. Desværre er det ikke så let at få fat i al denne energi. Er det eksempelvis et kilo vand, kan man hælde det ned i et vandkraftværk og hente energi fra turbinerne. Det giver dog kun en meget begrænset udnyttelse. Bedre bliver det med afbrænding af olie, og endnu mere effektiv er fusion (atomkraft). Men hvis det en dag lykkes videnskaben at fremstille tilstrækkelige mængder antistof, vil det faktisk være muligt at udnytte energien 100 procent. Hvis man bringer et halvt kilo brint i forbindelse med et halvt kilo antibrint, ville der ske en såkaldt annihilation mellem atomer og deres antiatomer, og i denne proces omdannes den samlede mængde stof til ren energi. Det vil dog næppe ske foreløbig. Alle verdens acceleratorer skaber tilsammen kun få milliardtedele gram antistof om året, og man har ingen mulighed for at opbevare det. Så indtil videre er det en drøm at omdanne stof til ren energi.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: