Biofuel for airplanes

Mens vi venter ... 2

Store fly flyver fint på biobrændstof lavet af f.eks. alger

23. november 2009 af Ib Salomon

Vi kan tanke op med biobrændstof

Mens vi de næste 25 år optimerer verdens trafikfly, så de forurener mindre, er det bedste, vi kan gøre, at fylde biobrændstof i tankene – altså brændstof, som er produceret med plantemateriale som råstof.

Foreløbig er der kun udført ganske få fuldskalaforsøg, men de er til gengæld faldet særdeles godt ud. Store passagerfly flyver fint på brændstof, der er fremstillet af alger eller olieholdige planter. Faktisk har biobrændstof vist sig at være bedre end det traditionelle flybrændstof. Det indeholder mere energi pr. liter, ligesom det fint tåler nedkølingen i stor højde.

Flere olieholdige planter er egnede til flybrændstof, men det vil kræve et areal dobbelt så stort som Frankrig, hvis alt brændstoffet skal dyrkes på landjorden. Derfor er alger sandsynligvis det bedste bud. De kan dyrkes uden at lægge beslag på vigtig landbrugsjord.

Lykkes det at dyrke algerne i meget stor skala, bliver de også en mulighed for biltrafikken. Indtil vi har skiftet benzinbilerne ud med elbiler, vil det være gavnligt, at vi kan fylde grøn benzin i tanken.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: