Nu får skotter billig strøm fra havet

Bølgeenergi leverer strøm til 400 familier på øen Islay

1. september 2009

Havet rummer energi, der er mange gange større end hele verdens oliereserver tilsammen, og giver – som alle andre vedvarende energiformer – ingen forurening. Men hidtil har det været svært at udvinde energien. Nu er det imidlertid lykkedes det britiske firma Wavegen at skabe et kommercielt bølgeenergianlæg. Anlægget er placeret ved kysten, så det kan udnytte, at havets overflade hæver og sænker sig i takt med bølgerne. Der anbringes et kammer med en stor åbning nede i vandet og en lille åbning opad. Når havets overflade stiger, presses luften i kammeret op gennem det lille hul, hvor det kan drive en turbine, der kan lave elektrisk strøm. En turbine virker som en vindmølle, og ved at anvende en speciel turbine, der arbejder uafhængigt af, hvilken vej luften strømmer ind, kan både bølgernes op- og nedadgående bevægelser udnyttes. Wavegen fremstiller forskellige typer bølgeanlæg, der producerer mellem 0,5 og 3,5 megawatt strøm. På den skotske ø Islay har Wavegen netop færdigbygget et anlæg, der kan levere tilstrækkelig strøm til at dække cirka 400 husstandes behov for energi.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: